Indstillet til kantineprisen 2019

17 april 2019

Michal Nørlem Jakobsen er af vores kunder i huset, blevet indstillet til årets kantinepris 2019 med Sodexo kantinen på Oldenburg Allé i Taastrup.

Kantineprisen 2019

Som begrundelse blev der bl.a. lagt vægt på følgende: Entusiasme, faglighed samt social ansvarlighed

Vores kunder har bl.a. sagt: ”Michal startede et projekt op i samarbejde med Høje Taastrup Kommune, hvor han tager unge med en diagnose ind i køkkenet og skræddersyer et job til dem”.  

I Sodexo er vores rolle, at bidrage til samfundet ved at anvende mangfoldighed og inklusion som en katalysator for de sociale ændringer vi møder, og vi er utrolig stolte af den succes samarbejdet mellem Høje Taastrup kommune og Sodexo kantinen på Oldenburg Allé har formået at skabe.

Team Taastrup”Michal har en entusiasme der er sjældent set, og han giver kunderne en oplevelse hver dag, i de små 30 minutter de er i kantinen. Dette er ikke kun på maden, f.eks. har han flere gange arrangeret markeder til Jul og Påske, hvor vi som kunder kan komme ned og møde hans leverandører, og smage eller købe hvis det er det man har lyst til”.  

”Samtidig står han tit i døren med et kæmpe smil og giver hånden til alle der kommer ind. Ja, kort sagt gør han alt for, at man virkelig får en god oplevelse til sin frokost”.

”Fagligheden er 100 % i top, og personalet bruger den hver eneste dag, til stor glæde for alle os brugere af kantinen. De er meget kreative, og tænker meget i miljø og bæredygtighed”.

Som arbejdsgiver ønsker Sodexo at fremme miljø-ansvarlighed hos vores medarbejdere og på vores arbejdspladser. Derfor er vi glade for, at kunderne kan se dette udført hos Michal og hans team på Oldenburg Allé. Vi er utrolig stolte af Michal og hans team, de bidrager med innovation, medmenneskelighed og fokus. De er gode til at følge årstidens skift og giver gæsterne en fantastisk oplevelse hver dag, som er noget vi er stolte af i Sodexo.

Tilbage til listen